Læs festivalleder Jacob Zylbers tale under åbningsceremonien på Københavns Rådhus

Åbning af festivalen

Velkommen til årets festival. Jeg er overvældet over der er så mange der er mødt op.

Velkommen til Viceborgmester i Københavns kommune Carl Christian Ebbesen.

Politikere der har fundet tid i deres travle hverdag til at komme til åbning af 8. Jødiske kulturfestival.

Ambassadører fra så mange lande.

Det er et privilegium og anerkendelse at blive inviteret af Københavns kommune til at åbne årets festival her på Rådhuset. Tak for et godt samarbejde for at få denne åbning, udstilling, koncert og reception til at blive stablet på benene.

Vi har måske været lidt besværlige ind imellem, med vores specielle ønsker, men resultatet taler for sig selv. Tak for Støtte fra Københavns kommune gennem mange år.

Det Jødiske Samfund har gennem århundreder bidraget til det danske samfund indenfor erhverv, politik og kulturliv. Festivalen er en fortsættelse af den gode tradition og er et godt eksempel på en vellykket integration. Samtidig er vi stolte af at kunne vise vores jødiske kulturarv som både har danske og internationale præg.

Vi har samlet et program som er varierende og som er spredt ud i byens rum.

Hele filosofien med festivalen at der skal være mange forskellige tilbud, nogle ønsker at få noget ny at vide, andre er mere til underholdning og flere benytter dagene til at nyde selskabet af gamle venner og få nye bekendtskaber.

Festivalen har i år fornøjelsen af at præsenterer kunstnere og foredragsholdere fra mange forskellige lande.

Det er med til igen i år at sætte vores festival på det internationale jødiske kultur verdenskort og er også blevet en københavner begivenhed.

Hvad kan jeg anbefale, Jeg kan anbefale det hele, men hvis du ikke har haft tid til at kikke på programmet ,så har vi flere du kan tage med dig. Der er stadig plads til vores koncerter og vær opmærksom på at de fleste af vores andre aktiviteter er gratis.

Vi kan være stolte af samarbejdet med mange ambassader og er utrolige glade for al den opbakning vi har fået fra mange fonde, som i erkendelse af festivalens relevans og dens høje kvalitet, bliver ved med at støtte os. Tak for støtten.

En festival kunne ikke lade sig gøre uden foreningernes deltagelse. År efter år har foreningerne bidraget med spændende aktiviteter. De mange frivillige der stiller op er et uvurderligt bidrag og det vil jeg benytte lejligheden til at takke alle for. Desuden vil jeg takke vagter og politi for at passe på os alle og tak for et godt samarbejde i festivalens arbejdsgruppe.

Glæd dig til årets Jødiske Kulturfestival.